Home Om Evergreen Ilderne Ilderhvalpe Formidlings ildere Kontakt
 ILDER INFO Back Up Next

Kønsforskel på han og hun ilder
Af  Rosa f Jensen. "Evergreens Ildere".

Forskel på han & hun (anatomisk)

Ildere har ikke som andre dyr specielle farver eller aftegn, der er karakteristiske for enten hanner eller hunner. Derfor kan det for folk, der ser en ilder for første gang, være svært at bedømme, om det er en han eller en hun.

Ser man en ilder i naturen, kan man med stor sandsynlighed ikke få lov til at tage en op, som man kan med tamme ildere, for at se om det er en han eller hun, da de vilde ildere ofte er meget sky. Derfor vil det være størrelsen på ilderen man bedømmer det ud fra.

Hannernes kønsorgan sidder lidt under midten af maven, og ligner en lille udadstående navle. Selve kønsorganet, sidder gemt i bugen på hannen og kan ligesom ved hunde komme ud, uden at der er optakt til parring. Er hannen i brunst og ikke kastreret, vil hans testikler også være at se. Testiklerne trækker sig op i bugen igen uden for brunstsæsonen.

Hunnernes kønsorgan, sidder lige over endetarmsåbningen (mod maven) og er, når hunnen ikke er i løbetid, kun en meget lille åbning. Men er hun i løbetid, hæver hendes vulva op og hun er klar til parring, når hendes åbning er omkring 0,5 cm.

Man kan også hvis man er i tvivl om man har en han eller en hun ilder, se det på ilderens efterladenskaber. Ligger både tis og ekskrementer bag ilderen og næsten oven i hinanden, er det en hun. Ved hannerne ligger ekskrementerne bag ilderen, mens dens tis ligger 5-10 cm. Længere fremme. Dog vandrer nogle hunner når de tisser, så det kan snyde lidt.