Home Om Evergreen Ilderne Ilderhvalpe Formidlings ildere Kontakt
 ILDER INFO Back Up Next

HJÆLP, Min Ilder bider!!
Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.

Hvorfor bider ilderen?
Alle ildere har bidt eller kommer til at bide. Det er ikke fordi ilderen er ond, men tit på grund at den situation den er sat i. Hvalpe kan bide meget imens de skifter tænder og i leg, indtil de får styr på det med at mennesker ikke må bides i. Voksne ildere kan også bide og ofte er voksne ildere der bider, dyr der ikke er brugt meget tid på eller dyr der simpelthen har misforstået folks hensigt. 
Hvis det er fordi ilderen er bange, skal man tage dyret på dens præmisser, det vil sige at du må under ingen omstændigheder tvinge den til noget som den syntes er rigtigt meget ubehagelig, for desto flere gange du gør det, jo mindre stoler dyret på dig, og et af ilderens eneste forsvar imod os mennesker er faktisk at bide. Den kan jo ikke bare lige forklare at den bestemt ikke kan lide at komme med ud i meget larmende trafik eller at den hader at komme med på te visit alle mulige steder, så hvis din ilder udviser ”aggressivitet” ved at bide eller virker angst, må du vurdere om dit dyr overhovedet er modent til det du udsætter den for. 
Den mere sjældne grund til ilderen gentagne gange bider er, at det kan være at du bare har trukket det korte strå og har fået et dyr der ikke kan lide at bo hos dig, med det mener jeg at nogle ilderne på en eller anden måde vælger sine ejere. Jeg ved godt at det er at tilegne den menneskelige træk, men jeg har selv flere indleverings ildere som er helt tamme herhjemme og fuldstændig problemløse, men ligeså snart jeg prøver at sende dem i nye hjem, bliver de til nogle værre banditter og bider ligeså snart de kan komme til det, rusker tremmer nærmest døgnet rundt og folk er nød til at sende dem herhjem igen, fordi de simpelthen er ulidelige at bo sammen med. Hvorfor nogle ildere er således, ved jeg ikke og kan virkelig ikke komme med en logisk grund til det.  

Hvad kan jeg gøre ved en bidende ilder?

Man skal opdrage sin ilder og lære den at det er HELT forbudt at bide. Der er mange måder at lære dyret at stoppe med at bide på og jeg beskriver blot den metode jeg har haft mest held med. Vi har både fået 100 % vild ildere, farm ildere og voksne bide ildere til at stoppe med at bide på den måde. Husk det kræver tålmodighed at lære en ilder at stoppe med at bide og at man skal være konsekvent HVER gang den bider.
Den måde jeg, igennem årene, har fundet bedst egnet hjemme hos os, er at ignorere dyret hvis den bare ønsker at bide, når den er i mit selskab. Det vil sige at hvis den opsøger mig bare for at bide og bider mig, så tager jeg den bestemt i nakkeskindet, lader den hænge slapt ned fra min hånd og siger Nej eller Føj, i en meget streng tone. Når dyret så har gabt, så lader jeg den komme ned igen, uden ros eller skæld ud, for den har overgivet sig og skal værken straffes eller roses for at den er mig (ejeren) underlegen. Man er boss i foretagendet og dyret ligger under en. Med det mener jeg ikke at dyret skal være bange for en, men at den bør vide at du bestemmer over den og at den så absolut ikke må bide i dig. 
Nogle ildere bider så at sige aldrig nogensinde i deres liv og andre er noget sværere at gøre søde. Det kræver god tålmodighed at have en ilder der bider og man skal forsøge at undgå situationer hvor man ved ilderen bider. Eks. Har man en ilder der bider en i hånden, hvis man stikker fingrene helt hen foran næsen på den, så lad vær med det. For den skal nok lære på sigt, at den ikke må bide i hånden, men hvis man nærmest opfordrer den til at bide, ved at gentage det som får den til at bide, får man bare mange flere magtkampe med dyret.   
SLÅ ALDRIG DIN ILDER MEGET HÅRDT!!! Det er ikke en metode til at få den til at stoppe med at bide. Tværtimod!!! Den bider blot slemmere og du får intet ud af at være overlegen bare fordi du er større og har flere kræfter. Plus du risikere at lave permanente skader på din ilder, psykisk, såvel som fysisk.

Den bider sig fast, ”afmontering”?

Hvis den sidder fast og du ikke kan få den til at slippe, kan man ofte med succes klemme på hver sin side af kæben, så plejer de at slippe. Og hvis du er meget bange for den bider igen, i den hånd man kan klemme lidt med på kæben, så brug hellere en kuglepen til at stikke ind mellem tænderne ved mundvigen. Jeg ved godt det er lidt spøjst at skrive om, men det er gode råd og jeg syntes at på trods af at det er lidt mærkeligt at skrive om, en okay ting at have i baghånden, hvis din ilder nu skulle bide.

Er det noget med alder?

En ilder er ikke født aggressiv, men mange ungdyr kan bide temmelig hårdt. Nogle er værre til at bide imens de er ungdyr end andre, men min erfaring er at hvis hvalpene har været i hænder igennem deres første tre måneder er de ikke så slemme til at bide.
Hvis en voksen ilder bider kan der være mange årsager til det. Hvis den bliver forskrækket eller bange kan den bide. I leg kan ilderen også bide ved et uheld. Og ofte er vi selv med til at biddet bliver værre fordi mange trækker hænder eller fødder til sig.
Hvis din ilder er så at sige 100 % bidefri og pludselig begynder at bide, så kan det være tegn på sygdom. Du kan bedst selv vurdere om din ilder er syg eller måske meget træt og om det er derfor at den bider.

Hvad med mine sår?
Hvis man bliver bidt og der er hul eller rifter, skal det renses ligesom hudafskrabninger. Jeg har sjældent haft grund til at opsøge læge, kun få gange hvor ilderen har fået fat på mine sener i fingerne har det være nødvendig med lægehjælp.
Hvis man ved ens stivkrampe vaccination er udløbet, mere end ti år gammel, er det normalt at lægen lige giver en den for en sikkerheds skyld.
Ilderbid heler utroligt hurtigt, indenfor få dage er de nærmest væk, medmindre man virkelig er blevet gennem tygget.

Konklusion!
Til sidst vil jeg lige pointere at en ilder er ikke en slem bidemaskine, men et dejligt kæledyr der under de rigtige forhold og i gode omgivelser er jordens dejligste kæledyr. Men hvis man får en der bider slemt tænkte jeg at dette emne kunne være meget godt at omtale på min hjemmeside.
Igen Husk at du kommer langt med at respektere din ilder og at tålmodighed er godt, men at meget tålmodighed er meget godt.
.