Home Om Evergreen Ilderne Ilderhvalpe Formidlings ildere Kontakt
 ILDER INFO Back Up

ILDERENS TÆNDER.

Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.

Man skal tænke på sin ilders tænder. Det er et arbejdsredskab de skal kunne bruge hele deres liv. Så derfor er det vigtigt selv at holde øje med ilderens tænder og ved sundheds tjek at få dyrlægen til at kigge om tænderne er fine.
En ilder har 36 tænder i alt. 
Ilderhvalpen begynder at få mælketænder når den er ca. 20-28 dage og dens permanente tænder kommer omkring 50-74 dagen. Fra ingen tænder og til ilderen har et voksent tandsæt går der kun 70 dage!
Ilder hvalpe begynder at skifte sine tænder, når de er omkring 5-6 uger og når de er 12-13 uger, så er deres blivende tænder kommet frem. I den periode, hvor hvalpens tænder kommer frem, er det der de er værst til at nappe og bide, da de har ømme gummer.

Misfarvninger.
Noget foder er meget slemt til at misfarve ilderens tænder. Specielt tørkost der er opblødt med modermælks erstatning, kan give slemme misfarvninger på en ilders tænder blivende tænder. Misfarvninger som er kommet pga. dette skal man ikke være så bekymret for, da det som regel ikke udvikler sig til mere, andet end den har grimme brunlige tænder.

En ilder kan også godt få tandsten, det kan udvikle sig og på sigt gøre meget skade på en ilders tænder. Derfor er det altid en god ide, at få det tjekket af dyrlæge, når man ser misfarvninger på tænderne. 
**Tandsten er en brunlig belægning, som nærmest ligner et ekstra lag på tanden.**

Dårlige og knækkede tænder.
Man kan komme ud for at ens ilder får så dårlige tænder, at det er en nødvendighed den får nogle rykket ud. Den yngste ilder jeg har hørt om der har fået fjernet tænder pga. råd var 4 år.  
En ilder med en knækket tand, behøver ikke have smerter. Mange ildere har knækkede hjørne tænder pga. de rusker tremmer.

Forbyggelse.
Tjek din ilders tænder regelmæssigt og kontakt dyrlæge, hvis du er i tvivl om din ilders tænder er som de skal være. Nogle vælger selv at rense deres ilders tænder, men det er bestemt ikke noget nemt job og man kan nemt komme til at lave skade i ilderens mund. 
Man kan også hjælpe sit dyr, ved ikke at give den mange søde sager og sørge for de godbidder den får ikke er alt for usunde.