Home Om Evergreen Ilderne Ilderhvalpe Formidlings ildere Kontakt
 ILDER INFO Back Up Next

Min første ilder - Tilbehøret.

Af Mette Beltoft. Evergreens Ildere.

Her er lidt info omkring hvad du behøver, når du skal have ilder for første gang.

Bur.
Det er en god ide at have et bur parat, når du kommer hjem med din nye ilder. Det er sådan at en ilder ikke er det smarteste dyr at have rendende rundt i dit hus/lejlighed, hvis du ikke er hjemme. Man risikere bare at ilderen kommer til skade eller ødelægger noget. Buret er din ilders fristed og skal derfor rengøres dagligt. Man skal sørge for at buret er indbydende, sådan at ilderen ikke føler ubehag ved at komme i det. Angående bur størrelse så er det sådan, at man bør vælge bur alt efter hvor meget tid ilderen kommer til at tilbringe i sit bur. Man skal dog huske at en ilder skal ud af sit buret hver dag.  
*** En ilder skal ikke gå i spåner, idet at det kan give luftvejs problemer.***  

Tilbehør til buret.
Din nye ilder har behov for nogle ting i sit bur. Her er en lille liste over de nødvendige ting til buret.
Madskål.                
- En ilders madskål skal være rimelig tung. Så det er ikke en god ide at købe en plastik skål, da der ikke vil gå ret lang tid før ilderen har væltet den. 
Drikkeflaske.       
- Drikkeflasken skal være over 300 ml. hvis man har 1 dyr. Hvis man vælger en der er mindre risikere man bare, at ens ilder kommer til at sidde med en tom flaske, i løbet af dagen. Den drikkeflaske vi har bedste erfaringer med er Ferplast's Sippy 600 ml. 
Tisse bakke.        
- Toilettet er også en vigtig ting at huske til sin ilder. Der en mange forskellige at vælge imellem og det er svært at sige hvilken der er at foretrække, idet at det som regel er ilderen der bestemmer hvilket toilet den gider bruge. Vi har trekantet hjørnebakker, alm. kattebakker, Marshal ilder toilet og alm. 4 kantede vaskebaljer. Og jeg syntes, at de alle er gode, når man først har fundet ud af hvilket toilet ens ilder kan lide at bruge.
Håndkælder evt. hængekøje.
- Ilderen elsker at putte sig i ting. Og kan godt lide at sove i hængekøjer. Man kan i princippet bruge hvilket som helst slags stof, men man skal sørge for, at ilderens negle ikke nemt kan hænge i materialet ved syninger osv. ( Man kan bruge et håndklæde til hængekøje ved at hæfte det fast med fire tøjklemmer og man kan eks. sætte fire snore i en klods kasse og hænge den op, hvis det er plads i buret til det. )    
Med de 4 overstående ting, så har man det vigtigste ting, som et ilder bur bør indeholde. Man kan også købe hylder, rør, tunneler, huler og legetøj. Man skal dog sørge for at det legetøj, der er i buret, ikke må være noget som kan "spises".
Grus/træpiller.
Grus til ilderens toilet er selvfølgelig også en vigtig del af hverdagen. Det skal lige siges det er bedst, at bruge noget kvalitets grus. Det helt billige støver som regel mere end det dyre og er ikke så godt til at absorbere lugt. Om man ønsker at bruge træ piller eller grus spiller ingen rolle. 
Foder.
Når man skal finde foder til sin ilder, er det vigtigt at kikke på hvad det indeholder. For selvom der står det er til ildere, er det ikke nogen garanti for at det er godt. Det skal lige siges at noget killinge foder er godt til ildere, og i mange tilfælde er foderet til killinger faktisk bedre end mange af de produkter der er specielt lavet til ildere. Et godt ilder foder bør indeholde 32 - 36 % råprotein 18 - 22 % råfedt og ikke mere end 3 % træstof. Samt at magnesium indholdet ikke må være for højt, for meget magnesium kan nemlig føre til sten i urin systemet. Korn må ikke være blandt hoved ingredienserne og hoved bestanddelen bør være kød. Det er nemlig sådan at ildere ikke kan fordøje fibre og de vil ikke få noget næring ud af korn. Det eneste det et dårligt foder fører til er: at ilderen spiser mere, mere afføring i bakken og en ilder med et dårligt helbred. En ilder som får et foder med rigtigt råprotein og råfedt indhold, samt at fodret har kød som hoved bestanddel, vil spise mindre, have mindre afføring og generelt være sundere, med mere energi og have en blød pels. Når du leder efter foder til din ilder, så kik godt på indholds fortegnelsen, da mange produkter som regel ser bedre ud end de er!.     
Evergreens Ildere anbefaler følgende foder og forhandler: Arion Kitten.

Pleje produkter og udstyr.
Inden du køber din nye ilder er det en god ide, at have de mest almindelige pleje produkter og ting hjemme til den.
Shampoo  
 - En parfumefri shampoo, kan være en hvilken som helst shampoo, men sørg for at den har ph mellem 5 - 7.
Ørerens
- Der er mange produkter på markedet. Og hvilket der er bedst, er vel smag og behag. Vi bruger kw ørerens til hunde og det fungere fint. Vi har tidligere fået noget andet, gennem dyrelægen, men da jeg sammenlignede de to flasker var indholdet næsten indentiske.   
Loppekur     
- Loppekur er altid godt at have på lager. Læs mere her om lopper - Hud parasitter
Negleklipper   
- En negle klipper til din nye ilders negle. Enhver vel assorteret dyrehandel har en negle klipper som kan bruge til ildere.