Home Om Evergreen Ilderne Ilderhvalpe Formidlings ildere Kontakt
 Om EvergreenEn Evergreen Ilder Kalender Ferie pasning tilbydes

 Evergreens Ildere opstod fordi jeg, Mette Beltoft Lykkenshede, ønskede at have sundere og mere levestærke ildere. Mine kæle ildere i 1990'erne døde ofte af sygdomme, som man må formode var arvelige, og derfor fik jeg tanken, at jeg ville finde ildere med en god helse statistik og selv fremavle sunde individer med stamtavler.
 Derfra og til handling kom helt af sig selv, da Dafne og Gimmers kuld kom til verden i 2001. Det kuld var starten på mit opdræt og selv den dag i dag kan jeg sidde og tænke på, at hvis de to ildere ikke havde fået et kuld dengang, så var jeg nok ikke blevet ilder opdrætter. De vækkede min store lidenskab; opdræt og hold af ildere. V-ildere indhold i livet kan man ikke få. :)


Nille er en af mine første ildere.
Jeg fik hende som lille hvalp i 1997.

 Min interesse for ildere er blevet større desto længere tid jeg har haft dem, så i dag har jeg et af Danmarks største kæledyrs opdræt.
 Mit opdræt er Chr registreret, som dansk lovgivning kræver, da jeg ejer mere end 20 ildere. Når man er Chr registreret er der specifikke krav til hvordan ens ildere må bo og man er underlagt kontrol besøg. Dette er for at sikre at dyrene har optimale levevilkår og at dyrene bliver passet som de skal. Mit Chr nummer er 031160.

 Alle mine ildere bor i mit stuehus og mange har jeg mulighed for at bruge i avl. Men selvom de bliver brugt i avl, er de jo selvfølgelig mine kæledyr. Det vil sige, at alle mine avlsdyr er tamme og håndterbare, samt vant til at komme ud af burene/løbegårdene hver dag.
 Jeg udvælger hvert år nogle ildere til videre avl og inden næste forår har jeg dannet mig et godt indtryk om ilderen er egnet i avl. Før jeg udvælger en ilder til avl skal den være erklæret 100 % i orden af dyrlæge. 

 Hvis du ønsker flere oplysninger om mit opdræt, kan du læse disse sider Om Ilderne og En Evergreen Ilder. Billeder af dyrenes omgivelser kan findes her Ilder bur. Og der kan findes masser af billeder af mine ildere i Fotoalbum.

 Jeg deltager ofte på internationale ilderudstillinger og er altid frisk på en lille sludder om ildere eller vise mine ildere frem. Så vil du gerne have en snak om ildere er du altid velkommen på en af de kommende udstillinger. De udstillinger jeg deltager på er skrevet i min Kalender. Og hvis du kunne have lyst til at se dyrenes udstillings resultater kan de findes her Ildernes resultater

 Hvis du har spørgsmål så er du velkommen til at kontakte mig via mail eller på telefon.

 

Mette Beltoft Lykkenshede